fbpx Skip to main content

Når det er Halloween, er alting lidt uhyggeligt. Også alle heksene!
Men i Sct. Jørgens Parks Butikscenter kan børn og deres voksne hygge sig med at fremstille u-uhyggelige hekselamper og kigge, høre om og måske røre ved slanger og andre krybdyr i børnenes efterårsferie!

Gratis Halloweenlamper
Kom og lav din egen u-uhyggelige Halloween-lampe og få den med hjem. Lamperne laves af aflagte hekse-gryde-glas, smøres med magisk hekselim og pyntes med tørret heksehud og hemmelige heksetegninger. Alt imens dette foregår, snakkes der om halloween, om hekse og deres liv samt om alt andet, der kan være lidt uhyggeligt i den mørke tid. Så alle deltagerne kan glæde sig til både at blive underholdt og få rig lejlighed til at udfolde deres kreative evner.

tirsdag den 13. oktober kl. 13.00 – 16.00

Kom tæt på slanger og andre krybdyr
Krokodille Zoo er på besøg torsdag, fredag og lørdag i børnenes efterårsferie. Så derfor inviterer Centerforeningen alle modige børn og voksne til at komme helt tæt på – eller måske endda røre ved en slange, en øgle, og/eller en skildpadde. Er du ikke helt så modig, kan du nøjes med at kigge ind i terrarierne, som er opstillet i centergangen. Der bliver ”foredrag” om dyrene flere gange i løbet af udstillingsdagene.

Vælg den dag og det tidspunkt, der passer til dig og dine:
Torsdag, den 15. oktober og fredag den 16. oktober: Kl. 11.00 – 15.00.
Lørdag den 17. oktober: Kl. 10.00 – 14.00.

X