fbpx Skip to main content

Søndag den 2/12 går det igen løs i Sct. Jørgens Park.
Her kommer farmor fra Farmors Hus og hjælper børnene med at dekorere honning-hjerter. Og vi skulle hilse fra hende og sige, at hun har taget rigtig mange forskellige farver sukkerglasur og kagepynt med, så hver enkelt kan vælge sin yndlingsfarve. Når jeres honnig-hjerter er flot dekoreret, pakker I dem ind i cellofanposer, som I pynter med en flot sløjfe. Og så er de parat til at komme med jer hjem – ganske gratis – idet Wienerconditoriet har været i julehumør og sponseret alle kagerne.

For øvrigt kommer farmor ikke alene. I dagens anledning har hun inviteret julemanden til igen at besøge Sct. Jørgens Park. Og hun har fortalt os, at han glæder sig til at lytte til jeres juleønsker. I kan også glæde jer til at komme i ekstra godt julehumør, når The Næverly Hillbillies spiller op til munter julestemning i butiksgangen.

Giv os dit hjerte og vind gavekort
Også fra søndag den 2/12 skal vi gerne have dekoreret vores juletræ i centergangen med så mange julehjerter som muligt. Derfor inviterer vi alle, der har lyst til at være med i konkurrence om at vinde 1 af 2 stk. gavekort på hver 500 kr.

Men inden du hænger dit hjerte på juletræet, skal du forsyne det med et nummer, så vi efterfølgende kan finde en vinder. Nummeret finder du på den konkurrencekupon, som du skal hente i Parkens Optik, inden du hænger dit hjerte op på juletræet.  Der kan hænges hjerter på juletræet helt frem til den 22/12. Vinderen kontaktes direkte og offentliggøres på Facebook.

X