Katten af tønden. Fastelavnsboller. Slikposer. Ansigtsmaling. Fastelavnsklip og en hel centergang fyldt med indendørs hygge lørdag den 22. februar kl. 11.00 – 13.00.

Farmorhuset har før hygget om børnene i centergangen. Og det med så stor succes, at Centerforeningen nu igen har fået Farmor og hendes hjælpere til at komme og lave en fastelavnsfest – lidt ud over det almindelige. F.eks. inviteres børnene sammen med deres voksne til at slå sig ned ved et bord fyldt med karton, som man kan hygge sig med at klippe ud til f.eks. fastelavnskatte, lige til at sætte på fastelavnsriset derhjemme – eller til at dekorere med på værelset.

Ved et andet bord kan børnene tage plads i sminkestolen og få malet et par kattestreger hos ansigtsmaleren. Og når katten er slået af tønden, bliver der uddelt fastelavnsboller og slikposer. Og naturligvis bliver kattedronninger og kattekonger også kronet på behørig vis, ligesom de i år også får en præmie. Skulle hilse fra Farmor og hendes team og sige, at de glæder sig til igen at hygge om børn og voksne i Sct. Jørgens Park.

Det samlede program ser sådan ud:

Program

Kl. 10.00 – 11.00:

  • Sminkestolen er klar til de børn, der vil pyntes med et par små lette katte-streger.
  • Bordet er dækket op med karton til hyggeligt katteklip, som kan tages med hjem.

Kl.  11.00 – 12.00:

  • Der slås katten af tønden og kattekonger og kattedronninger krones

Kl.  12.00 – 13.00: Slikposer og fastelavnsboller uddeles til alle deltagerne.

  • Sminkestolen og kartonen er igen klar til at blive indtaget af de, der måske ikke nåede det i første omgang.

Alle tider er ca.-tider. Der tages forbehold for ændringer

X