fbpx Skip to main content

Butikkerne i Sct. Jørgens Park er klar med Black-Friday-tilbud, der luner på julebudgettet. Herudover kan du opleve en julemand, der er helt på toppen, når han tænder juletræet assisteret af borgmester Carsten Rasmussen, fredag den 29. november

I år har Centerforeningen genoplivet en gammel tradition med at lade julemanden ankomme til juletræstænding på en brandbil. Og vi siger netop en brandbil, pointerer formanden for Centerforeningen Signe Tedaldi. For vi har været så heldige, at Sydsjællands Brand- og Redning har sagt ja til at fragte julemanden frem til juletræet i stigevogn med kurv, så han kan nå helt til tops, når han skal tænde alle lysene på juletræet i Sct. Jørgens Park – Næstveds Butikscenter.

Borgmester Carsten Rasmussen byder velkommen
For at julemanden skal føle sig velkommen på højeste plan på flere måder, har vi inviteret borgmester Carsten Rasmussen til at komme og byde ham velkommen sammen med søde nissebørn fra Sydpolens Amatørteater. Og vi har hørt, at de begge – sammen med nissebørnene – ser frem til at sprede juleglæde til alle de børn og voksne, der er mødt op for at se, når julemanden tænder årets juletræ i butikscenteret, siger Signe.

Knæklys, foto og godter
Børnene skal også være klædt på til julemandens ankomst. Og det bliver de med fine knæklys, som nissebørnene uddeler til dem hvormed de kan lyse op, så julemanden kan finde den helt rigtige vej frem til juletræet!

Bliv fotograferet sammen med julemanden
Når træet er tændt, har julemanden lovet os, at han vil komme ned på jorden, så han kan indtage sin julemandsplads i en butik, hvor børnene kan komme ind og blive fotograferet sammen med ham. For at forsøde ventetiden frem til fotograferingen, uddeler de søde nissebørn godter som pauseguf, siger Signe Tedaldi.

En duft af jul i hele centeret
Julen skal også mærkes på duften af gløgg og æbleskiver. Og dem kan man købe i en bod, som Restaurant Mona Lisa stiller op med i centergangen. Også butikkernes mange Black-Friday-tilbud vil være med til at få julehumøret til at stige helt til vejrs.

Tidspunkter:
Kl. 10.00 – 19.00 butikkerne bugner med Black Friday tilbud
Kl. 10.00 – 16.00 SOS Børnebyernes julemarked
Kl. 15.00 – 18.00 i centergangen: Gløgg og æbleskiver sælges Mona Lisas opstillede bod
Kl.  16.20 i centergangen: Carsten lægger op til julemandens ankomst og julebørn uddeler knæklys og godter
Kl. 16.40: Julemanden ankommer i brandbil
Kl. 16.45: Carsten Rasmussen og julemand lægger op til juletræstænding
Kl. 17.00: Juletræet tændes
Kl. 17.15 – 18.00: Julemanden er klar til foto med børnene. Julenisserne uddeler godter til dem, der står i kø

Alle tider er ca.-tider, og der tages forbehold for evt. ændringer

X