fbpx Skip to main content

oktober, 2021

22okt11:0015:30Cirkusworkshop og cirkusforestillingmed Cirkus Belladonna

Detaljer

Invitation til GRATIS cirkusworkshop
Børn i alderen 6 – 14 år inviteres til at få nogle sjove timer i selskab med Karsten Klovn fra Cirkus Belladonna. Alle de børn, der deltager i cirkusskolen, får lov at udfolde deres talenter med hulahopringe, gå på stylter, jonglere og lære andre finurlige cirkustricks. Deres voksne må meget gerne hjælpe til og dermed få hyggeligt samvær med deres børn/børnebørn.

Efter 3 timers cirkusskolesjov bliver der cirkusforestilling, hvor de børn, der har lyst, viser at de kan funkle som cirkusstjerner med det,  de har lært på cirkusworkshoppen. Vi gør opmærksom på, at al brug af cirkusudstyr er på eget ansvar.

Tidspunkt for Cirkusworkshop
Kl. 11.00 – 14.00 (mad og drikke skal medbringes)
Mødested oplyses ved tilmelding.

Tilmelding nødvendig, da der kun er plads til 20 deltagere
Send e-mail til anne@askommunikation.dk hurtigst muligt og senest 15. oktober.
Pladserne tildeles efter først til mølle.

Cirkusforestilling
Karsten Klovn optræder med klovnerier, tryllerier, bugtaling, cowboynumre og sidst, men ikke mindst: Det lille tibetanske dværgvildsvin Svineline.
Bugtalerhunden Vuffi er utrolig fræk og uopdragen. Men lille Svineline er en meget, meget sød og artig gris.

Oplev en ægte TV-star
Måske har nogle af børnene set Svineline i fjernsynet, hvor hun spillede på computer. Eller i ”Nu er det jul” på DR1, hvor hun var med som kælegris. Nu får børnene i Sct. Jørgens Parks butikscenter chancen for at se primadonnaen og klø hende bag øret efter forestillingen og eventuelt prøve grisens computerspil!

Ud over at Svineline er en klog gris, er hun også mere renlig end en hund.
I løbet af den lille times tid forestillingen varer, når Karsten Klovn at indddrage 6 -7 børn som små stjerneartister sideløbende med sine egne voksenartistnumre. – Han er nemlig selv et voksent barn og elsker at lave cirkus på denne her måde netop fordi han nyder at byde op til dans i barnets verden.

Tidspunkt for cirkusforestilling
Kl. 14.30 – ca. 15.30.

Læs mere

Tidspunkt

(Fredag) 11:00 - 15:30

Location

Sct. Jørgens Park, 4700 Næstved

X