Lørdag den 15. december fra kl. 11 – 12 – inviterer Centerforeningen til flere juleoplevelser for både store og små. Så kom og slå jer ned ved små borde, hvor der er gjort klar til at klippe og klistre sammen med julemanden og hans kone. Og mon ikke de også fortæller en julehistorie eller to? Og vi har også hørt, at de har et par julelege med i ærmet.

Og når julemanden og hans kone har pakket sammen dukker børn fra Sydbyens Amatørteater op for at underholde med uddrag fra deres søde og hyggelige juleforestilling ”Panik ved Juletid”. Så hvis du ikke nåede at se forestillingen, da de optrådte i Multihuset Sydpolen på Kobberbakkeskolen, har du nu en oplagt mulighed for det på lørdag den 15. december fra kl. 12.30 i Sct. Jørgens Park – Næstveds Butikscenter.

Giv os dit hjerte og vind gavekort
Lige siden den 2/12 har der været et juletræ i centergangen, hvor man kan hænge sit julehjerte op.  Og gør man det, når man har hentet deltagerkupon i Parkens Optik, så er man med i konkurrencen om at vinde et af 2 gavekort på 500 kr. Konkurrencen løber frem til og med den 22. december.

X